Livsstil Sundhed

Tips til at blive røgfri

Om du har røget i 2, 5 eller 50 år, så er det aldrig for sent at kvitte cigaretterne. Dog skal det ikke være nogen hemmelighed, at det er lettere sagt end gjort at blive røgfri, hvis man er nikotinafhængig og har været det i utallige år. Vi vil ikke desto mindre gerne give dig nogle tips til at kvitte cigaretterne en gang for alle. Det bliver ikke nemt, men vi tror på dig og støtter dig hele vejen til målet.

Ryg din sidste cigaret

Første step er at tage en endegyldig beslutning; beslutningen om at stoppe med at ryge.

Selvom man er klar over, at det er alt andet end sundt at ryge, så kan det være svært at vinke farvel til de kære cigaretter. Du er ikke desto mindre nødt til at tage springet, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at komme ud af din afhængighed.

Opsummeret er artiklens første tip; ryg din sidste cigaret – hellere i dag end i morgen.

Fortæl gerne dine venner og bekendte, at du har røget dit livs sidste cigaret, så de kan støtte dig og bakke dig op. Du har nemlig brug for opbakning.

Find evt. et sund(ere) alternativ

Er du efter årevis med rygning blevet afhængig af nikotin, så er der ikke noget at sige til, at du har svært ved at slippe cigaretterne. Du skal i den anledning vide, at du godt kan indlede et rygestop uden at indlede et nikotinstop. Der findes trods alt mange andre nikotinholdige produkter end cigaretter. Af alternativer findes der bl.a. følgende:

  • Snus
  • E-cigaretter
  • Nikotintyggegummier
  • Nikotinplastre

I dag forhandles der bl.a. store mængder e-cigaretter og snus i Danmark, hvilket vidner om, at danskerne har fået øjnene op for, at der findes sundere alternativer til tobakscigaretten. Det skal dog nævnes, at det hverken er sundt at indtage snus eller e-væske. Derfor bør målet være at overleve hverdagen uden nogen former for nikotinholdige produkter. Det kan lade sig gøre. Ministry of snus er et af de firmaer, som man bør kende til, hvis man gerne vil kvitte cigaretterne til fordel for snus.

Få nye hobbyer

At ryge er måske ikke ligefrem en hobby. Det kan ikke desto mindre være sundt at få nogle nye hobbyer. Det kan være både fysisk og psykisk hårdt at stoppe med at ryge, hvorfor det kan være en fordel at fordrive tiden med noget, som vækker glæde og entusiasme. Du kan for eksempel begynde til golf eller udfolde din kreative side i den lokale garnklub.

Skriv en kommentar

Instagram