Livsstil

Tips til at finde den bedste rom til festen

Der er gået mode i spiritus – især rom trender i øjeblikket. Så skal du være med på noderne, bør du have en kvalitetsrom eller to stående i barskabet derhjemme. Rom har en kæmpe fremgang i øjeblikket og deler markedet med whisky og cognac som den søde og varme sukkerrørsfætter.

Rommens historie – kort fortalt

Rommens egentlige ophav ligger i Caribien, hvor man dyrkede sukkerrør på bl.a. Cuba, Jamaica og i Puerto Rico. Rom var oprindeligt et spildprodukt efter sukkerproduktion, hvor plantageejerne i 1600-tallet fik idéen om at anvende dette spildprodukt til at gøre en god forretning og tjene hurtige penge. I starten blev rom primært drukket af slaver – de høje herrer drak derimod brandy. Rom blev kaldet Kill-Devil og omtaltes som en brændende spiritus med en ubehagelig lugt.

Plantageejerne indså hurtigt, at der var gode penge i at gøre mere ud af rom og begyndte at producere rom af markant bedre kvalitet. Derefter skete en massiv eksport til bl.a. England, og rommen blev – som de fleste ved – smuglet af pirater. Det var primært den engelske middelklasse, der drak rommen, hvor overklassen fortsat foretrak gin. I 1830 blev destilleringsapparatet opfundet, og det medførte en eksplosion i populariteten på tværs af landegrænser og klasser. Resten er historie.

Hvor skal din rom komme fra, og hvad er særligt ved rom?

I dag produceres rom ikke længere kun i Caribien, men en række steder, herunder Madagaskar, Australien og Guatemala.

Ved både whisky og cognac kan det være afgørende, hvor spiritussen kommer fra, og hvor længe den har ligget på fad. Men ved rom er ingen af delene nødvendigvis afgørende. Du skal smage dig frem og finde din favorit. Nogle flasker er meget tørre, hvor andre er meget søde – og den tiltrækker et bredt publikum netop på grund af sødmen. De fleste kvinder kan godt lide rommens sødme, hvor mændene godt kan lide, at der stadig er kraft og bid i spiritussen.

Rommarkedet er utroligt stort, og producenterne er både kreative og legesyge, når det kommer til typen af fad, skæve alkoholprocenter og forskellige smage.

Hvornår skal du drikke din rom?

Rom passer godt til både før og efter maden og til en god kop kaffe. På grund af rommens sødme matcher den dog også de fleste desserter perfekt. Gå efter en sød rom til desserten og de lidt mere tørre til kaffen. Læs mere på vinkyperen.dk, før du vælger din næste kvalitetsrom.

Skriv en kommentar

Instagram